Præsentation af Spædbarnsterapiens metode  —> Læs mere

I januar 2017 afsluttede vi vores andet hold elever fra spædbarns-terapeut-uddannelsen.

Der var 24 elever på vores hold. Eleverne kom fra hele Grønland, og det er en skøn følelse at tænke på, at spædbarnsterapien og dens metode nu er bredt ud på døgninstitutioner, familie- og krisecentre, på PPR kontorer, i private psykolog og psykoterapi klinikker og i plejefamilier.

Interessen er så stor, at vi fik ideen til at vores bog skulle oversættes til grønlandsk og udgives i Grønland. Bogen er allerede udbredt i Grønland på dansk, men mange grønlandske omsorgsgivere har lettere ved at tilegne sig stoffet på deres oprindelige sprog. Derfor giver en oversættelse god mening.

Forlaget Milik vil gerne udgive bogen, men forlaget skal have tilført et beløb på 168,00, for at få udgivelsen til at hvile i sig selv. I det forløbne år har vi brugt en del kræfter på at søge forskellige fonde, og nu i november 2017, er det lykkedes at have hele beløbet. Sponsorerne er: Nuna Fonden, Susanne Møllers Fond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat, og Lauritzen Fonden. Vi siger af hjertet tak til giverne.

Aktuelt er vi i gang med hold 3 på spædbarns-terapi-uddannelsen i Nuuk, og igen kommer eleverne fra hele Grønland.
Der er også planlagt en pædagogisk efter uddannelse i sandplay, så vi keder os ikke, men tager udfordringerne op i den rækkefølge de kommer”.

evalueringEvaluering af uddannelsesforløb “Efteruddannelse for Livet”. Et kompetenceudviklingsprojekt forud for Familiernes Hus’ åbning -Bevilget i samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Villum Kann Rasmussen Fonden.

Kommuneqarfik Sermersooq besluttede i 2010, at sikre en udvikling af forebyggende foranstaltninger indenfor det landsdækkende projekt “Tidlig indsats”.
Kommunen nedsatte en arbejdsgruppe, bestående af interne ledere og medarbejdere, og eksterne fagpersoner.

I slutningen af 2010 besluttede kommunen, at udvikle en helt ny institution: Familiernes hus. Familiernes Hus er tænkt som en institution, der bygger bro mellem dagtilbud og døgnanbringelser indenfor tidlig indsats og spædbørnsanbringelser.

Læs evalueringen

Spædbarnsterapi vinder indpas i Grønland

Familiehuset i Horsens Kommune underviser grønlændere i Spædbarnsterapi.

 
Af Vibeke Juul
Selvom det kaldes Spædbarnsterapi, kan både babyer og voksne profitere af den.

Det ved man alt om i Familiehuset i Horsens Kommune. Her har personalet de seneste 11 år arbejdet med metoden og undervist i den over hele landet. Men nu ser Spædbarnsterapien ud til også at være særdeles velegnet uden for landets grænser, nemlig i Grønland.

Spædbarnsterapi går ud på at forløse traumer ved hjælp af præcise, konkrete og empatiske ord. Grundtanken er, at alt usagt binder energi, og at sandheden fortalt på så nænsom og forstående en måde som muligt – skaber en indre ro. 

Leder af Familiehuset Inger Poulsen har sammen med Inger Thormann, der er psykolog ved Skodsborg Observations- og Behandlingshjem i Nordsjælland, netop undervist personalet på børne- og behandlingshjem i Nuuk og Umanaq. Besøget er kommet i stand via cand.psych. Conni Gregersen, der er blevet undervist af de to pionerer i Spædbarnsterapi og nu selv arbejder med denne terapiform i Grønland.

Conni Gregersen fortæller:
Det er min erfaring, at mange grønlændere er optaget af spædbarnsterapi, og de har let ved at tage imod terapiens budskaber. Det gælder både børn, unge og voksne. Hertil kommer, at de grønlandske pædagoger og terapeuter, der skal udøve terapien, ofte har den nødvendige indre ro. Og de har let ved at identificere sig med det lille barn, hvilket er selve grundlaget for spædbarnsterapien.

Ifølge Inger Poulsen er besøget i Grønland forhåbentlig kun begyndelsen på en yderligere udbredelse af spædbarnsterapien, der er baseret på den franske børneanalytiker Francoise Dolto. Terapien er baseret på almindelig sund fornuft. Og vi kan se, at den virker, siger hun.

Siden Familiehuset startede deres psykoterapeutiske dagbehandlingstilbud for familier med børn fra 0-2 år, har 133 familier med i alt 169 børn været i behandling. Kun 8 af disse er børn er blevet anbragt.

Socialministeriet udnævnte i 2007 Familiehuset til at danne rollemodel for andre institutioner over hele landet.

Spædbarnsterapeuter i Grønland

Conni Gregersen cand. psych.
Autoriseret specialist og supervisor i psykoterapi
Tlf.: +299 537751
E-mail: conni@greennet.gl
www.psykologi.gl

Klik for at se vores grønlandske flyer

Inger Poulsen og Inger Thormann

Hold 2 Nuuk (læs pressemeddelelse)
Klik for at se i stor udgave

I forbindelse med udgivelsen af “Bogen om Spædbarnsterapi” på grønlandsk i 2019, skrev psykolog Conni Gregersen et supplerende kapitel om spædbarns-terapi i Grønland.